mandag den 23. august 2010

5 gode tips til lækkert hår

1. Shampoo
En god og plejende shampoo er ALTID et must, men hvad skal man vælge? Den rigtige shampoo kan gøre underværker for dit hår - ikke mindst i denne vinterperiode, hvor håret godt kan blive tørt, kedeligt og ødelagt.

Det er vigtigt at overveje, hvor mange penge man vil spendere på en shampoo, og det er ikke altid den dyreste, som er den bedste, mest nærende og kvalitetsrige. Dertil er det en nødvendighed at vælge en shampoo, som passer til din hårtype og -længde.

Oftest sælges shampoo'er til forskellige typer hår, for eksempel: tørt, normalt, fedtet, til ekstra fylde eller til glansløst hår.

Sundhedsrisikoen er også vigtigt at tage højde for, når der vælges shampoo, da produkter kan være tilføjet parfume eller aromastoffer, som kan være allergifremkaldende - så læs altid indholdsdeklarationen, før du køber shampoo.

Der findes flere forskellige organiske shampoo'er, som er allergivenlige og uden tilsætningsstoffer, for eksempel kan mærket John Masters Organics nævnes. Oftest vil det faktisk være sundest ikke at vaske håret så ofte - og slet ikke hver dag; gør du det, vil håret nemlig vænne sig til det og derfor også blive hurtigere fedtet og skabe ubalance og fedtet hovedbund. En til to gange hårvask om ugen er det optimale for dit hår.


2. Balsam
Balsam eller conditioner er god, blødgørende beskyttelse for dit hår. Balsam gør håret glattere og let at arbejde med samt tilfører en frisk fornemmelse.

Conditioners findes også til forskellige typer hår og kan hjælpe med fylde og volumen. Igen er der også hér vigtigt at tjekke varedeklarationene, inden du køber. Typisk indeholder balsam nemlig tilsætningstoffer, som for eksempel er mere miljøbelastende end de stoffer, som optræder i shampoo og/eller sæbe. Brug derfor ikke for store mængder balsam - og kun, når det er nødvendigt.


3. Hårkur
En god hårkur kan hjælpe dig, hvis håret for eksempel bliver hurtigt tørt, slidt, ødelagt, og du får spaltede spidser. Hårkur og balsam har IKKE samme funktion, da en kur giver nærende og dybdegående pleje og fugt til håret. Her findes igen forskellige kure til forskelligt hår. Ligeledes skal man være opmærksom på brugen af silikone i disse kure. Silikone gør ganske vist håret blødt og lækkert, men kun for en stund, da silikonen faktisk bare lægger sig om hårstråene - så find gerne en kur uden silikone i.

Hårkur virker bedst i tørt hår og skal gerne sidde i så længe, som overhovedet muligt. Hårkur har optimal virkning ved brug én gang ugentligt.


4. Bliv klippet
Det er vigtigt at blive klippet jævnligt, for at vedligeholde et sundt og flot hår, og for at undgå at dine spidser bliver slidte. Hér kan et godt tip også være at bruge 'skånsomme' stylingprodukter, som for eksempel glatte- og krøllejern med keramiske plader, som ikke slider på dit hår.

Håret kan også få nok af for høj varme, og det kan derfor være en god idé, hvis du tit tørrer/glatter/krøller dit hår ved høj varme, at finde en glattecreme eller tilsvarende produkt, som beskytter mod den høje varme. Endnu en godt tip er B-vitaminer, som også er sund og vigtig næring for dit hår.


5. Hold pause fra kemikalierne
Der er en grund til, at hårfarvning under graviditet frarådes af eksperter. Hårfarve er/kan være allergifremkaldende og er tydeligvist ikke sundt for dit hår, så et godt tip ville være at holde lidt igen med ammoniakken og de stærke kemikalier.

Dog er det ikke os alle sammen, der er tilfredse med en kedelig kommunefarve, og derfor kan det være en udfordring helt at droppe farve og afblegning. Dét man i så fald kan gøre, er at bruge en økologisk naturhårfarve (disse bruges også hos bestemte frisører), som altså er baseret på planter i stedet for kemikalier og derfor også er 'sundere'/bedre for håret. Naturfarverne sikrer desuden håret en flottere og dybere glød end de tilsvarende kemiske produkter.

Hjemmelavede Hårkure

1 æggeblomme

3 skefulde honning

1 skefuld olie.

Sådan gør du:

Bland ingredienserne sammen og masser dem godt ind i håret. Lad det trække 30 minutter. For at øge effekten, kan du pakke håret ind i en plasticpose og et håndklæde. Varmen får hårkuren til at trænge hurtigere og dybere ind i hvert hårstrå.

Efter 30 minutter skal du putte godt med shampoo i håret, INDEN du skyller, da det ellers kan være svært at få massen ordentligt ud af håret. Skyl og vask igen, indtil håret føles helt rent.

Vupti, dit hår bliver skinnende, blankt og sundt – (næsten) helt gratis!
_____________________________________________________________________________________

- 2 æggeblommer
- 2 ½ dl olie
- 1 tsk. eddike eller citronsaft

#1: Sørg for at æg og olie har stuetemperatur inden du begynder at blande ingredienserne. Bland æggeblommerne med eddiken og rør godt i blandingen.

#2: Tilsæt den første dl af olien samtidig med at blandingen røres kraftigt. Brug eventuelt en pisker til det. Pisk blandingen godt.

#3: Tilsæt den sidste 1 ½ dl olie og pisk blandingen godt

Mayonaise Hårkur

Det lyder måske lidt ulækkert, men mayonaise er en fantastisk hårkur. En håndfuld er nok. Det skal maseres godt ind i håret og man skal især huske spidserne. Så skal du derefter pakke håret ind i en plastiskpose, dæk med håndklæde og lad det sidde i mindst en halv time. Skyl den så ud og vask håret med din normale shampoo.
Den mayonaise man køber i supermarkedet er god, men den hjemmelavede er endnu bedre, og virker eller ikke helt så ulækker når den jo er hjemmelavet.
Her er en god opskrift på hjemmelavet hårkur/mayonaise:

2 æggeblommer.
2½ dl olie.
1 tsk. eddike eller citronsaft.

Æggeblommerne skal i en rundbundet skål og røres sammen med eddiken. Den første halve dl af olien tilsættes dråbevis under kraftig piskning. Resten af olien tilsættes langsomt, stadig ved kraftig piskning.

God fornøjelse med den hjemmelavede mayonaise hårkur (:

Tørt Hår

Tørt hår:
Her har du den helt rette måde, til at få dit hår til at se sundere ud.

Vask ikke dit hår i shampo mere end 3 gange om ugen. Hvis du er i bad så skyl håret, og lad som om du vasker håret med shampo, selvom der kun er vand i, sørg for at skylle dit hår grundigt, også brug balsam. Kan også gøres hvis du har hår produkter i fek.s skum, spray mm.

Når du om aftenen går i seng, så tag noget balsam i spidserne (KUN i spidserne da dit hår kan se fedtet ud, og det er der jo ingen der vil rende rundt med) læg evt. et håndklæde over hovedpuden så den ikke bliver fedtet ind, om morgenen går du så i bad og skylder balsamen grundigt ud og vasker dit hår med shampo og balsam.

Brug en lækker hårkur mindst 1 gang om ugen. (Kan fek.s købes i matas)
Hår der fælder pga farvning:
Brug margarine. Og ja ved godt det lyder rigtig klamt. Men det virker. Hvis du blander margarine op med lidt mælk, så det ikke er alt for hårdt, men bestemt heller ikke flydende. Og derfor smører det i din hovedbund, masser det godt ind. Lad det sidde 1 minut, og vask dit hår bagefter. Allerede efter første gang, fælder du meget mindre.
Hårkur:
Så prøv denne skønne kur - Dit hår vil elske dig for det! (:
Bland honning og balsam, 1;1 og lad det sidde i håret i en halv time - Vask grundigt bagefter, evt' to gange . :b
Lysere hår:
Har du nærmest leverpostej-farvet hår? En forfærdelig udgroning? eller bare ikke blond nok hår?


. så kan du putte Citron saft i dit hår og sætte dig ud i solen i en times tid, resultatet er fantastisk (:
(det skal ikke være lidt men okay meget, virker selvfølgelig bedst om sommeren)

. på brunetter bliver håret mere lysebrunt i det...

søndag den 22. august 2010

Naturens Egne Skønhedsartikler

Får du en dag lyst til at lave en dejlig ansigtsmaske, et beroligende fodbad eller en hjemmelavet kur mod bumser, skæl eller andet sjovt, så er der hjælp at hente i både, haven, køkkenskuffen og køleskabet. Her kommer en liste over nogle af de forskellige virksomme frugter, grøntsager, planter og en lille beskrivelse af hvad de er gode for. Husk at bruge økologiske produkter, da det er langt det bedste både indeni og udenpå

Frugter:

Abrikos
Abrikoskerner bruges som bekendt i mange skrubbemasker til at fjerne døde hudceller, så huden bliver blød igen. Man kan også bruge selve frugten i frisk eller tørret udgave. Blend udblødte tørrede abrikoser med yoghurt, og lav en dejlig ansigtsmaske.

Appelsin
Appelsin kan hjælpe med til at holde huden frisk og smidig. Brug lidt appelsinsaft i ansigtsmasker sammen med lidt yoghurt.

Banan
Banan er glimrende til at blødgøre huden. Mos den og brug den i ansigtsmasker. Bland den eventuelt med honning og hvedekim.

Citron
Citron virker helende og rensende. Den er også god til at fjerne hård og ru hud med. Skær en citron midt over, og plant dine albuer i hver sin halvdel. Sid med citronerne på albuerne i 5-10 minutter, så er der god chance for at få bløde albuer igen. Citron er også god mod meget fedtet hud. Bland lidt citronsaft med yoghurt, og brug den som ansigtsmaske.

Fersken eller nektariner
Fersken eller nektarinsaft er god mod tør og kedelig hud. Den virker dejlig opfriskende og gør huden smidig igen. Fersken og nektarin virker desuden helende og beroligende på irriteret hud. Bland evt. fersken- eller nektarinmos med lidt hvedekim og yoghurt og lave en kølende ansigtsmaske.

Hyben:
Et afkog på tørrede hyben afhjælper poser under øjnene og frisker huden op.

Jordbær:
Jordbær har en rensende virkning og er derfor rigtig god mod fedtet hud. Husk at brug de økologiske bær, så du ikke render ind i en sprøjtemiddelallergi. Jordbær moses med lidt honning og yoghurt. Tilsæt evt. lidt hvedekim eller havremel, for at gøre ansigtsmasken mere fast.

Jordbærmasken fra Udeliv:
Mos jordbærrene sammen med friskplukkede vilde kamilleblomster, læg en dejlig ansigtsmaske og slap af i 5-10 minutter inden du vasker den af igen.

Grøntsager:

Agurk
En af de grøntsager der oftest bruges til ansigtsmasker, er sandsynligvis agurken. De fleste af os kender til at lægge agurkeskiver på trætte øjne for, at få poserne skræmt væk. Agurk har nemlig en opfriskende og rensende virkning, og er god til træt og uren hud. Har du fået for meget sol så din hud er rød og øm, er der også hjælp at hente i den kølende agurk. Du kan både lægge agurkeskiverne direkte på huden, men du kan også presse saften ud af en halv revet agurk og bruge den som ansigtsvand.

Avocado
Avocadoen har en rensende og nærende effekt på huden. Den er god mod tør hud da den tilføjer huden både fugt og energi. Mos en avocado med lidt olivenolie og smør det i ansigtet som en fugtgivende maske.

Gulerødder
Gulerødder har en god virkning mod tør hud. Den tilfører huden fugt og virker desuden blødgørende. Riv en gulerod helt fint, og bland den med honning og lidt yoghurt. Brug massen som ansigtsmaske. Bliver masken for blød kan der med fordel tilsættes lidt hvedekim, eller pulveriserede mandler.

Fra køkkenskabet:

Hvedekim
Hvedekim er et mildt slibemiddel, og derfor godt at bruge i skrubbecremer og ansigtsmasker.

Havremel
Havremel er bedst hvis du selv laver det af pulveriserede havregryn. Det har en let slibende effekt, fjerner de døde hudceller og efterlader huden dejlig blød og frisk.

Honning
En koldrørt honning blandet med olivenolie, er nok en af de bedste fugtgivere til tør og træt hud. Honning har gennem århundrede været brugt i skønhedspleje, da man mener at den forynger huden. Sandt er det i hvert tilfælde, at den er god til at fjerne døde hudceller og bringer livet tilbage til tør og ru hud.

Kokos
En rigtig god skrubbecreme til ansigtet og kroppen kan laves ved, at du river frisk kokosnød, blander det med havremel og honning.

Mandel
Pulveriserede mandler er gode at blande i mange ansigtsmasker og skrubbecremer. Mandler har en dejlig indvirkning på huden, og er gode til at fjerne døde hudceller. Har du mandelolie i dit køkkenskab, er det godt at rense huden med, og fuldstændig eminent til at fjerne øjenmakeup.

Olivenolie
Den fede gode koldpressede jomfruolivenolie er nærmest skabt til at tilføre huden fugt. Den virker samtidig beroligende på irriteret hud og er god til at fjerne makeup med, især hvis den varmes en anelse op. Put også et skvæt koldpresset jomfruolivenolie i dit badekar når du bader, det giver huden en masse fugt og næring.

Fra Køleskabet:

Skønhedspleje med mælkeprodukter
I både Pakistan og Indien har mælkeprodukter været brugt som skønhedspleje i århundrede. Yoghurt virker nærende, rensende, kølende og beroligende på huden. Blander du yoghurt op med andre produkter som eksempelvis honning, hvedekim, revet gulerod eller bananmos kan du tilpasse ansigtmasken så den passer præcist til din hud. Du kan bruge stort set alle former for mælkeprodukter både yoghurt, A-38, kærnemælk, creme fraiche, piskefløde og meget andet.


Æg
Pisk en æggehvide stiv og tilsæt lidt hvedekim og fløde. Brug massen som en opstrammende og blødgørende ansigtsmaske.

Udelivs ansigtsmaske med æg
Bland en æggeblomme med hampeolie eller almindelig olie. Lav en dejlig ansigtsmaske og slap af i 5-10 minutter mens ansigtsmasken virker. Tilsæt evt. blade fra en morgenfrue.

Gær
Gær er virksomt mod fedtet hud, og fungerer samtidig som en god skrubbecreme. Prøv at opløse gær med en smule varmt vand, tilsæt lidt citronsaft og smør det i ansigtet som en maske.

Fra haven:
Når man går sig en tur rundt i haven eller i naturen generelt, er det sjovt at kigge på den med forskellige briller på. Nogle af de ting man finder kan spises, andre er velegnede til en god kryddersnaps og andet igen er godt til at flette kurve af. Men mange af de ting der gror i en almindelig have, er faktisk også rigtig velegnede til at putte i ansigtet.

Aloe
Indrømmet, det er nok de færreste af os der har aloe i haven. Men i en urtepotte trives den jo ganske glimrende. Aloe er en af de planter der gennem de sidste mange år, har fået utrolig megen opmærksomhed på grund af sine helende egenskaber. Har du fået en forbrænding eller en solskoldning, er noget af det bedste du kan smøre på huden, den kølende gelé fra plantens blade. Det virker næsten med det samme. Er din hud rød, irriteret og tør, kan du med også med fordel gøre brug af geléen fra planten.

Brændenælder
Brændenælder er noget de færreste af os bryder sig om i haven. Men er de flyttet ind, kan du ligeså godt bruge dem til noget fornuftigt. Brændenælder bruges til at hele og berolige irriteret hud, og til at fjerne overskydende hudfedt.

Brændenælder kan også med fordel bruges til suppe, te, og snaps.

Egebark
Er ganske simpelt bark fra et egetræ. Men inden du går i gang med at pelse skovens træer for bark, skal du lige vide at egebark forhandles til en fornuftig pris hos de fleste helsekostforretninger.

Afkog af egebark kan bruges til farvning af hår. Det toner lyst hår mørkere, men plejer samtidig håret, beroliger hovedbunden og er virksomt mod skæl. Egebark kan også bruges mod dårligt tandkød og andre betændelsestilstande indvortes som udvortes.

Egebark er god mod diarré, blødninger, hæmorider, halsbetændelse og infektioner i mundhulen. Den har et meget højt indhold af garvesyre, hvilket giver den en sammentrækkende og opstrammende virkning. Den er derfor god mod slap hud og virker udglattende. Egebark virker også helende og blodstandsende. Det anbefales også at sniffe pulveriseret egebark, hvis man lider af polypper.

Egebark kan drikkes i form af te, men bør maksimalt indtages i 4 uger.


Hyld
Det smukke hyldetræ er et af de træer, der er forbundet med mest overtro. Det er fra hylden man skærer sin tryllestav, og det er her havens alfer og elver holder til.

De hvide hyldeblomster der forsøder sommeren med deres svimlende, parfumerede duft kan, som de fleste ved, bruges både til saftevand, cider, i bagværk, desserter, marmelader og snaps. Men også i hel almindelig skønheds- og hudpleje er hylden god. De hvide blomster virker både rensende og opstrammende, og et opkog af blomsterne er samtidig godt for blodcirkulationen.


Kamille


Den vilde kamille siges at være en af de bedst i forbindelse med skønhedspleje, og samtidig den der har den mest kraftige medicinske virkning.

Et kamilleafkog giver håret et fint, gyldent skær. Det er godt mod uren og irriteret hud, og virker beroligende hvis man bader fødderne deri. Kamille kan bruges som mundskyllemiddel, da det virker mod tandkødsbetændelse.

Kamille er nok mest kendt som te. Men den bruges også i både snaps, bagværk og desserter. Den lille blomst er verdensberømt for sine beroligende egenskaber, der især har været populære i forbindelse med børn. En god kop kamillete har i mange hjem været løsningen på søvnløshed og urolige maver. Kamille er også god mod betændelse, og har i den forbindelse været brugt som øjenskyllemiddel og mod betændte sår og bylder. Kamille er god mod allergi og eksem, virker sveddrivende, vanddrivende, fremmer menstruationen, dræber svamp og alverdens bakterier. Den er effektiv mod kolik, diarre, hovedpine, forkølelse, kramper, orm og tandpine og har været kendt over det meste af verden, for sine gode lægende egenskaber.


Morgenfrue
Morgenfruens latinske navn Calendula Officinalis, kommer af det latinske calendris, som betyder den første dag i måneden. Navnet har morgenfruen fået, da den i nogle lande blomstrer hele året rundt.

Morgenfrue er en højt skattet blomst i mange haver. Den er smuk og farvestrålende, og pynter i ethvert blomsterbed. Men morgenfruen er samtidig en blomst der er brugbar i mange sammenhænge, både på grund af dens kulinariske og medicinske egenskaber, men også på grund af dens rolle i skønhedspleje. Morgenfruen virker nemlig beroligende på irriteret hud. Den er god mod bumser og akne, og den er helende og rensende. I ansigtsmasker eller ansigtsbade er den helt uundværlig, og naturkosmetikbranchen har længe brugt morgenfrue i mange af deres bedste cremer. Morgenfruen har ry for at være god mod uønsket hårvækst, og afkog af blomsten er fremragende til at lysne hår med. Blomsten kan også bruges til farvning af tøj.

Morgenfruen er dejlig i sommerens salater, hvor dens farvestrålende blade både pynter og giver smag. Den kan også bruges i brød og marmelade. Blomstens blade har gennem tiden ofte været brugt som erstatning for safran, bladene kan nemlig bruges til at farve retter med ris, eller til at give farve og smag til andre retter som postejer, omeletter, supper og sammenkogte retter. Morgenfruens blade bruges både tørrede og friske. Som urtete smager den fint, og den har virkelig gode medicinske egenskaber.

Ud fra en medicinsk betragtning, er morgenfruen nok en af vore mest virksomme planter. Den indeholder olier der er specielt kendt for deres antiseptiske og helende egenskaber. Den bruges mod irriteret, betændt og forbrændt hud. Ved sår og skrammer, røde barnenumser og ømme brystvorter efter amning. Morgenfruen bekæmper svampeinfektioner og udslæt. Afkog på blomsten kan afhjælpe kolik og mavekramper, den er god mod halsbetændelse, tandkødsbetændelse, bumser og bylder. Men ikke nok med det. Morgenfruen siges også at være vanddrivende, blodrensende, afførende, menstruationsregulerende og leverstimulerende, og har du ondt i maven eller betændte lymfekirtler, er det også her du kan hente hjælp.

Morgenfruen er en etårig plante, der lyser op i mange haver med sit kønne gule eller orange ansigt. Det er en hårdfør plante der blomstre fra juni måned til sent hen på efteråret. Morgenfruen sår sig selv hvis blot man lader dens blomsterhoveder gå i frø, så det er en god idé at lade blomsterhovederne sidde og gå i frø på planten fra sidst i august, for så har du morgenfruer igen året efter. Morgenfruen trives bedst i sol, før i tiden blev den faktisk kaldt for solsikke, men det navn er jo som bekendt blevet overtaget af en anden blomst.


Persille
Persille er effektiv mod fedtet og uren hud, og virker desuden både lægende og rensende. Blend et bundt persille, rør lidt yoghurt og evt. lidt honning i, og du har en dejlig ansigtsmaske der bringer huden i balance.

Roser
Rosen har både en opfriskende, opstrammende og blødgørende effekt på huden, samtidig med at den tilføjer huden masser af fugt. Rosen har været en bestanddel af naturkosmetik igennem århundreder, både på grund af dens duft og dens virkning.

Rosmarin
Rosmarin er en virkelig kraftig krydderurt. Derfor virker det umiddelbart meget logisk, at den fremmer blodcirkulationen og derved har en opstrammende effekt på huden. Et afkog af rosmarin kan bruges som aftershave.

Udelivs rosmarin håndbad
Læg rosmarin og løvefod i en skål hvor der er plads til hænderne. Hæld kogende vand på, og tag et dejligt håndbad når vandet er tilpas tempereret.

Røllike
Rølliken er en af de blomster, der blomstrer det meste af sommeren. Den har en rensende virkning og strammer op på slap hud. Rølliken er god mod fedtet hud, og et afkog af blomsten kan bruges som ansigtsvand. Rølliken er også en fremragende snapseplante, som giver en rund og velsmagende snaps.

Salvie
Krydderurten salvie har fået sit navn fra det latinske "Salvare" som betyder at helbrede eller redde.

Friske salvieblade gnubbet mod tænderne virker rensende. Du kan også knuse den tørrede urt i en morter sammen med salt, og bruge den som tandpasta. Et afkog af salvie kan gøre håret mørkere, og er også godt som ansigtsvand. Salvie virker antibiotisk og bakteriedræbende, så den er værd at drikke som afkog, eller rulle sammen og putte i øret mod betændelse. Salvie virker beroligende, men også opkvikkende. Den har ry for at kunne stabilisere blodsukkeret, virke udrensende og er god mod depressioner, nervøsitet og livstræthed. Den er desuden velegnet mod migræne, reumatisme, god til at holde tarme sund og rask, og den er et vidundermiddel for kvinder i overgangsalderen. Er du gravid skal du være varsom med indtagelsen af salvie, da den i for store doser kan være abortfremkaldende. Men på den anden side anbefalede man i gamle dage i Ægypten, at kosten skulle tilsættes mere salvie, da man mente det ville være med til at øge befolkningstallet.

Salvie er også god i kulinariske sammenhænge. Den mest kendte ret med salvie er nok den italienske saltimbocca, med kalvekød, ost og salvie. Men salvie kan med fordel bruges i mange andre retter, både i frisk og tørret tilstand. Salvien smager dejligt i simreretter, salater og supper. Salvien er god sammen med fed mad, put den evt. mellem sværene på en flæskesteg, eller læg den rundt om stegen og hæld hvidvin på før du stiller fadet i ovnen.
Nogle mennesker forbinder duften af salvie med en solfyldt sommerdag i Italien. Andre bryder sig ikke synderligt om salviens særprægede lugt og smag. Hvis du ikke bryder dig om salvie, men alligevel vil nyde godt af dens gode egenskaber, kan du med fordel blande salvien med mynte og lakridsrod, og på den måde få en velsmagende urtete.


Udelivs hånd- eller fodbad med salvie
Friskplukket salvie overhældes med kogende vand, trækker til det er blevet lunkent hvorefter det bruges til fod- eller håndbad. Tilsæt evt. rosmarin eller afkog af pilebark.

Ansigtsmasker til Akne

Ansigtsmaske til dig med akne:

Tre spiseskeer fint smuldrede havregryn blandes med lidt yoghurt, to teskeer æbleeddike og to teskeer kamilleudtræk. Yoghurt har en rensende og fugtende effekt på huden. Æbleeddike har en antibakteriel virkning. Smør det i ansigtet og lad det sidde i 15 minutter. Skyl masken af med lunkent vand.

Dybderensende maske
Til fedtet og akne-ramt hud


- 2 spsk. citron. - 2 spsk. hasselnøddeolie. - 1 dl. havregryn.
Citron virker helende og rensende. Havregrynene suger urenheder og overflødigt fedt fra huden. Citron bør dog ikke bruges hvis du har sart og/eller rød hud med akne. Lad den side min. i et kvarter og skyld af med lunket vand.



Pleje & rensende maske
Til hud med akne
-


3 spsk. fint smuldrede havregryn. - 1 dl yoghurt naturel. - 2 tsk. æbleeddike. - 2 tsk. kamilleudtræk. Yoghurt har en rensende og fugtende effekt på huden. Æbleeddike har en antibakteriel virkning. Smør det i ansigtet og lad det sidde i et kvarter. Skyl masken af med lunkent vand